Tirsdag den 7. oktober var WorkdPlays taget en tur ud på Danish Crowns fabrik i Blans, hvor Slagterispillet skulle implementeres blandt medarbejdere fra alle afdelinger.
Den positive modtagelse af spillet blev i høj grad drevet af engagerede medarbejdere fra fabrikken, som i dagens anledning agerede ambassadører for spillet samt tolkede for deres kollegaer på forskellige sprog.
Slagterispillet er et underholdende og motiverende sproglæringsspil udviklet specifikt til medarbejdere i slagteribranchen, og tager udgangspunkt i arbejdesprocesser og opgaver i deres hverdag på slagteriet. Målet med spillet er ikke kun at forbedre medarbejdernes sprogfærdigheder, men også at styrke kommunikationen på arbejdspladsen, øge trivslen og medarbejderfastholdelsen samt fremme integrationen mellem dansktalende og ikke-dansktalende kolleger. Sproglæringsspillet henvender sig særligt til medarbejdere med begrænsede danskkundskaber, men også til dem, der har udfordringer med at skrive dansk.
WorkdPlays tilbyder spilbaseret sproglæring målrettet til forskellige erhvervsbrancher med udgangspunkt i realistiske arbejdssituationer.